Generelle vilkår for udeservering

At udeserveringen åbnes fra kl. 10.00 g lukkes senest kl. 24.00. Såfremt alkoholbevillingen kun giver tilladelse til et tidspunkt før kl. 24.00, gælder tidspunktet angivet i bevillingen.

At arealet og dets omgivelser dagligt renholdes og opryddes senest kl. 10.00

At tilladelsen til råden over arealet er personlig og ikke kan overdrages til andre

At ansøger betaler takst (kr./m2) for udeservering på kommunale arealer

At der ikke må være live musik eller højtalere med musik på det respektive udeserverings areal

I forbindelse med særlige arrangementer, som f.eks. Randers Festuge og Open By Night, kan der gives tilladelse til at opstille terrassevarmere, grill, fadølsanlæg og lignende

Musiktilladelser til telte og udendørs musikområder

Der kan gives tilladelse således: torsdage, fredage og lørdage indtil kl. 02.00. Øvrige dage indtil kl. 24.00

Telte må efter politiets tilladelse foretage servering som følger; torsdage, fredage og lørdage indtil kl. 02.00. Øvrige dage indtil kl. 24.00.

Storegade – særlige vilkår

Udover ovenstående vilkår gælder følgende for Storegade:

I Storegade kan der disponeres i facadelængden ud til de opstillede pullerter.

Udeservering må kun finde sted i tidsrummet kl. 10.00 – 24.00 på hverdage.

Udeservering må kun finde sted i tidsrummet kl. 10.00 – 02.00 fredage og lørdage, samt nætter op til helligdage.

I Randers Festuge må udeservering finde sted i tidsrummet kl. 10.00 - 04.00 torsdag, fredag og lørdag til morgenen efter og de øvrige dage til kl. 02.00 morgenen efter.

Restaurationernes åbningstid

Under Randers Festuge har alle jf. Randers Kommunes Restaurationsplan tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 05.00 uden at skulle søge om særskilt tilladelse. Bemærk, at udeserveringstidspunktet ophører inden restaurantens lukketid (se ovenstående).

Arrangører

Log på