Gennem de sidste 37 år har Fotogruppen Objektiv, arbejdet på at fremme og udbrede interessen for, og forståelsen af, det gode fotografi som et visuelt udtryksmiddel og selvstændig kunstretning. Derfor afholder foreningen igen i år, en stor ucensureret udstilling i Underværket, med billeder fra Vandkants Danmark, samt events.
Fra fredag d. 9 august og frem til fredag d. 23. august, udstiller foreningen 60 billeder på Gaden i Underværket. Der er gratis adgang hele døgnet, i Underværkets åbningstid.
Billederne er alle lavet over temaet Vandkants Danmark, og viser med en anden vinkel, hvad man kan opleve ved vandkanten i Danmark.
For yderligere at indrage gæsterne i udstillingen, er der udskrevet en konkurrence om publikums favorit billede, hvor vinderen udtrækkes d. 17. august kl. 18 i Underværket. Præmien er at kamera fra Photocare i Randers, som overdrages til vinderen d. 18. august.
Udstilingen forsætter efter Randers Festuge frem til 23. august, da der ugen efter Festugen er mange skoleklasser og sprogskoler som besøger udstillingen.
Det har været muligt at genneføre udstillingen igen i år, da den er støttet af dinebilleder.dk, som har lavet print af alle billederne.


Endvidere afholder Fotogruppen Objektiv, 2 events i Randers Festuge i Underværket. Begge events er gratis at deltage i, og man møder bare op uden at tilmelde sig.


Søndag d. 11. augusk kl. 18:30 - Bedre billeder og fotowalk
Hvad enten du har et kamera, smartphone med kamera eller bare gerne vil vide mere om at fotografere, så er dette arrangement for dig som gerne vil lære mere om at tage bedre billeder. Bagefter har du mulighed for at prøve det du har lært, på en fotowalk. Martin Schubert der både er professionel fotograf, og vant til at undervise - hjælper dig på vej.
Mandag d. 12. august kl. 18:30 - Polarfart og appelsiner
Fotogruppen Objektiv indbyder til en udfordrende fotografisk inspirationsaften – for alle med en interesse i fotografiet. Det bliver en udfordrende aften, når fotografen Poul Helt inviterer indenfor i sit univers som går fra aktiv polarfarer til fotograf.


Begge events afsluttes med Cafe besøg bagefter, hvor der er mulighed for en uformel snak med ligesindede. Under Cafe snakken vil der begge dage blive udloddet et gavekort fra dinebilleder.dk.
Foredragene er støttet af Randers Festuge.

Hvem er Fotogruppen Objektiv?
Fotogruppen Objektiv blev stiftet i maj 1982 med det formål at samle amatørfotografer i Randers om interessen for fotografiet generelt og for billedindhold, fototeknik, komposition og billedbehandling i særdeleshed. Således har klubben taget hele rejsen med fra det analoge fotografi med mørkekammerarbejde til nutidens digitale verden, hvor billederne skabes på computeren.
Fotogruppen Objektiv har over 35 medlemmer, og har et fast lokalt engagement i Randers, og har gennem mange år arrangeret lokale udstillinger, fotomaraton og fotowalks, hvor byens fotointeresserede har været inviteret. Klubben har også stået bi med fotohjælp ved Randers-begivenheder som f.eks. teaterfestival og fodboldkampe.
Derudover deltager medlemmerne i Fotogruppen Objektiv både i egne månedlige fotokonkurrencer og i konkurrencer med andre fotoklubber – samt i store landsdækkende fotokonkurrencer, ofte med flotte placeringer til følge.

Yderligere information om foreningen og arrangementer kan også findes på www.fotogruppen-objektiv.dk

Arrangører

Log på