Det var egentligt blevet aflyst på grund af sommerens afbrændingsforbud. Siden at Beredskab og Sikkerhed onsdag eftermiddag kunne meddele af forbuddet er ophævet i Randers Kommune, har arrangørerne derfor haft travlt med at finde en løsning.

"Mange festugegæster og borgere har kommenteret, hvor ærgerligt det vil være, hvis Randers Ugen ikke afslutter med det traditionsrige fyrværkeri. Derfor har vi arbejdet hårdt på at få arrangeret et festfyrværkeri, siden vi fik beskeden om at afbrændingsforbuddet var ophævet, " fortæller eventchef for Randers Eventsekretariatet, Mette Bertelsen.

Ud fra beredskabets tidligere meldinger har der ikke været noget som tydede på, at det ville være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at afvikle et stort festfyrværkeri på lørdag aften. Derfor havde Randers Eventsekretariat som den mest naturlige konsekvens aflyst fyrværkeriet.
Her godt to døgn før det store brag er det så lykkedes at få bestilt fyrværkeri og få tilladelse af beredskabet til at affyre det.

Festfyrværkeriet finder sted på Randers Havn lørdag aften kl. 23. Ti minutter før tændes den opsigtsvækkende installation "Bølgen Over vandet" på stibroen lige øst for Randersbro. Aftenen byder desuden på musik og lysregatta med oppyntede både i timerne op til den store afslutning.

Randers Ugen er Danmarks største brugerdrevet festuge med mere end 500 arrangementer inden for blandt andet musik, sport, kunst, teater og gastronomi. Randers Ugen har fundet sted siden 1977. Årets program kan ses på www.randersugen.dk

 

 

 

Arrangører

Log på