Anni Holm, som er artist in residence i Randers, inviterer i Festugen i samarbejde med miljøtekniker Helle Jørgensen på en lidt anderledes omvisning og artist talk. Her kommer I bl.a. til at opleve et for nogen alternativt materiale lager og det fornyligt færdiggjorte værk “Der hvor regnbue ender” på Randers Genbrugsplads. Her vil Anni fortælle om sin praksis og især arbejdet med at fremstille Regnbuen, godt suppleret af Helles viden og fakta omkring affaldshåndteringen i Randers Kommune.
Samarbejdet mellem Anni Holm, Randers Kommune Affald og Genbrug, Randers Kunstmuseum og FGU Østjylland er finansieret af Statens Kunstfonds ’Artist in residence'-ordning.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding til Randers Kunstmuseum tirsdag til fredag i tidsrummet 10-16 på 8642 2922 eller info@randerskunstmuseum.dk