Traditionen tro spiller Randers Big Band på amfiscenen igen med en kendt gæstesolist. Denne gang er det lykkes at få Andrea Lykke Oehlenschlæger med, som mange kender fra den danske version af den anmelderroste ‘The Bodygard – The Muscial’. Andrea har desuden tidligere været med Stig Rossen på juleturné – og er i øvrigt også kendt for sin deltagelse i tv-programmet ‘Vild med Dans’. Sammen med Randers Bigband vil der helt sikkert blive fyldt med kendte sange, højt humør og spilleglæde.