Info

Lør. 12. aug.

21.30 - 23.59
Jazz & Folk Teltet
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Musikfond

Efter at have fejret sit 57-års jubilæum i 2022 er Henning Stærk nu klar med comebackalbummet ”Big Boss Man”, der udkom foråret 2023.

Det er Henning Stærk’s første album siden udgivelsen af ”Old time rocker” fra 2009. Og selvom dåbsattesten udkom i 1949, forhindrer det ikke Henning Stærk i - med manér - at fortsætte sin 'Never Ending Tour' i 2023 sammen med sit velspillende band og til glæde for sit store og trofaste publikum.

 

Landevejen blev hans skæbne

Henning Stærks første single kom allerede i 1967 - for mere end 50 år siden. Den var på 7” vinyl, som var datidens medie.

Landevejen blev hans skæbne, for siden Henning Stærk begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerterne, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det. Efter 58 år på landevejene er bentøjet selvfølgelig lidt slidt, men stemmen fejler ikke noget.

”Et liv med rock’n’roll er ikke skånekost. Og mange i min generation - mig selv inklusiv - har været hårde ved sig selv. Men lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang”, siger han. Derfor fortsætter tourbussen ufortrødent med at rulle. ”Lysten til at spille er stadig fuldstændig intakt. Og med årene er jeg blevet stadigt gladere for at spille lige nøjagtig den musik, jeg holder allermest af”, siger Henning Stærk.

 

Henning Stærk fact sheet

Autodidakt sanger, mundharpespiller, guitarist og trommeslager.

Født i Holstebro 20. marts 1949.

Debuterede som sanger 18. sept. 1965 i Handbjerg Forsamlingshus (v/ Struer).

Turnévirksomhed:
1965 Sanger i Road Runners
1966-69 Sanger I The Poisons,
1967 nr. 2 ved DM i Pigtrådsmusik + medvirken på 1 singleplade
1969 Sanger og trommeslager i Chapter Three
1970-73 Sanger og trommeslager i Jackie Boo Flight + medvirken på 2 LPér
1973-77 Sanger, percussionist og bassist i Spillemændene + medvirken på 2 LPér
1977-81 Trommeslager, percussionist og sanger i GNAGS + medvirken på 4 LPér
1981 Solist med eget band. Over 3000 koncerter i Danmark, Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Tjekkoslovakiet, Frankrig, England og USA. Desuden en filmrolle i ”Flyvende Farmor”.

Arrangører

Log på