Hvordan ville Borat, den berømte filmkarakter, jonglere i sin stramme og sexede heldragt i en ny cirkusforestilling med et Sovjetisk tvist?
Den stærke Drago Popovitch, med sin firkantede og strukturerede personlighed,
repræsenterer perfektionisme. Til gengæld er hans lille stabile makker Piota Katchiev en ægte stjerne! På trods af hans klodsethed, stjæler han publikums hjerter med sin ærlighed! Han får publikums humør helt i top ved at afslutte hver perfekte præsentation med et medmenneskeligt strejf af uperfekthed.
Med en traditionel opsætning af slavisk musik og dans, inviterer den franske kunstnerduo os med på en lattervækkende rejse lige fra håndkantslag til den betagende finale med Sputnik!
Tag hele familien og venner med, men pas på du ikke ender med at tisse i bukserne af grin!
Se video her.
Oplev mere gratis gadeteater til Randers Gadeteaterfestival fra 17.-19. august under festugen.
Find hele programmet her under festugens program eller på https://gadeteaterfestival.dk/randers.html
Randers Gadeteaterfestival er et samarbejde mellem Randers Festuge, Randers Bibliotek, Randers Teater og Randers Kommune og en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler.