Info

Lør. 12. aug.

13.00 - 15.00
Enghøj Sognegård
Entré: Gratis
Arrangør: Enghøj Kirke

Bente Elisabeth afspejler naturens mange ansigter ved hjælp af såvel blide toner som farverige kontraster, og i hendes penselstrøg ses både livsglæde, energi og optimisme. Hun bor med smuk udsigt over Egens og Kalø Vig, hvor hun har galleri og atelier på første sal med udsigt over markerne. Med baggrund i det norske og flere år på Grønland har naturen altid været vigtig. Her på Mols er der også højt til loftet og gamle kulturrødder at spore i landskabet. Naturens forandring, liv, bevægelser og ikke mindst farver kommer ind ad atelierets store vinduer.

Hun maler de indtryk, og de sansninger hun får ved at gå i naturen, og man kan næsten mærke vinden og solens varme i værkerne. Malerierne vipper på kanten mellem det abstrakte og naturalistiske, og er inspireret af naturindtryk og samspillet mellem de fire grundelementer: jord, vand, ild og luft og så det femte: kosmos både i det store og i det små.

Hun udstråler den ro, der skal til for at skabe i nuet og åbne op for de indtryk, der kommer. Hendes skitser fungerer som inspiration og en måde at huske sanseindtryk på, for det er sanseindtrykkene, der er de vigtige, ikke det hun ser. ”Når jeg vandrer i naturen, uanset om det er i Nordnorge eller i Mols Bjerge, så er det rart at føle samhørigheden med naturen og oplevelsen af at være i elementerne.

Læs mere...

Arrangører

Log på