Udstilling i Atelier 12B, Jernbanegade 12B i Randers
Atelier 12B har 20 års jubilæum i år, og det fejrer vi hele ugen. Vi er 12 kunstnere, der har et spændende og farverigt arbejds-miljø i en gammel bygning med sjæl i Jernbanegade 12B - ind i gården, ind ad døren til venstre og op ad trappen til 2. sal.
Vi udtrykker os inden for mange felter: maleri, akvarel, tegning, keramik, raku, grafik og bronze. Der bliver malet både abstrakt og figurativt - landskaber, bybilleder, mennesker og meget mere - så det er lidt af en oplevelse at bevæge sig mellem de forskellige kunstneres universer. Temaer og stilarter spænder vidt, og det er netop med til at give energi og gensidig inspiration.
Året igennem udstiller vi sammen og hver for sig i bl.a. diverse kunstforeninger.
Vi bor ca. fem minutters gang fra centrum. Bussen går lige til døren, og der er gratis parkering lige overfor.