Info

Tor. 17. aug.

16.30 - 18.45
Amfiscenen, Værket
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

TV-seerne og publikum ved årets X Factor Finale nikker helt sikkert genkendende til navnet Ida Laurberg, der gæsteoptrådte ved årets finale i Arena Randers. Nu kommer den 22-årige sangerinde tilbage til Randers for at strø lidt stjernestøv under den åbne sommerhimmel ved årets festuge. Ida Laurberg er nemlig på vej til at blive et af de helt store danske popnavne. Allerede som 16-årig skrev og producerede hun sangen 'Puppy Dog Eyes', der til sammen er streamet 25 millioner gange på Spotify og YouTube.

Vi kender også Ida Laurberg for Tobias Rahim-duetten 'Stimulanser' og singlen 'God's work'. I december sidste år udgave hun sin første dansksprogede single 'Terrier' i samarbejde med Andreas Odbjerg og hans faste kompagnon Daniel Thorup. Imens fans og anmeldere her i 2023 venter på et dansksproget debutalbum, tager Laurberg rundt i sommerlandet og fyrer således også op under Randers Festuge.

Når snakken falder på dansk musik, kan man under ingen omstændigheder komme uden om Carl Emil Petersen. I 2011 udgav han nummeret "København" med bandet Ulige Numre, der spredte sig som en steppebrand i det danske musiklandskab. Her 12 år efter debuten kan han skrive mange succesfulde udgivelser på cv'et, både fra band-sammenhænge, men så sandelig også som solist. I 2019 udgav Carl Emil sit andet soloalbum 'Amager Forbrændingen'. Titelnummeret er blevet et kendt radiohit for blandt andre lytterne af P4 og er blevet spillet mere end 5 millioner gange på Sportify. Carl Emil Petersen har tidligere modtaget både 'P3 talentet-prisen' og prisen som Årets Danske Sangskriver'.

Læs mere...

Arrangører

Log på