Info

Ons. 17. aug.

18.30 - 20.30
Klinikken, Vestergade 59st.
Entré: Gratis
Arrangør: Klinikken i Vestergade

Kom med til Yoga med noget på hjerte, hvor vi med elementer fra Yin Yoga, kropsterapi, ergoterapi, hvileterapi og Yoga Nidra bevæger os, trækker vejret og lander blødt.

Jeg vil gerne invitere dig indenfor til, at mærke din egen puls i et rum, hvor vi for en stund, trækker os tilbage fra den ydre verden og ind i vores egen indre verden – vi kommer ud af hovedet og mere ned i kroppen.

Jeg vil guide dig til at mærke kroppen gennem blide stræk, åndedrætsøvelser og sammen finder vi ro i en nærende og helende stund. Med langsomhed og sanselighed har vi fokus på bevægelse, pause og hvile og slutter af med Yoga Nidra (Yogiens søvn) – en guidet meditation som er dybt afstressende og afspænder kroppen i en tilstand mellem søvn og vågenhed.

Vi har alle brug for ro og hvile for at kunne forbinde os til os selv, til vores krop, til vores sind, til hinanden og til livet. Et åndedrag af gangen.

Yoga er for ALLE – for dig med stive haser, for dig med bløde, runde former, dig med slanke lemmer, høje og lave, mænd og kvinder. Det betyder ikke noget hvordan du ser ud – det, der betyder noget er, at du mærker. Jeg vil tage godt i mod dig og ALLE kan være med!

Holdet har 8-10 pladser og gives efter først til mølle-princippet på adressen Vestergade 59 st.

Vil du sikrer dig en plads, så send en sms på 20630628.

 

Jeg glæder mig til at se dig!

Bedste hilsner fra Mette Søby.

Arrangører

Log på