Info

Tir. 16. aug.

14.30 - 16.30
Justesens Plæne
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Kommune planafdelingen

Dige skal beskytte Randers midtby

Et af de første konkrete projekter i Flodbyen Randers bliver et klimatilpasningsprojekt på Justesens Plæne. Her skal etableres et nyt jorddige på ca 1 1/2 meter og en pumpestation. Det skal være med til på sigt at beskytte hele Randers midtby mod stormfloder. Derudover skal hele Justesens Plæne styrkes som rekreativt område, så der bliver mere natur og endnu bedre muligheder for at hygge sig og have det rart på plænen, både til hverdag og når der er events. Hele projektet forventes at skulle anlægges i 2023. Allerede nu kan du høre mere om planerne og komme med din mening. 

Lokalplan i høring

Der er vedtaget et forslag til en ny lokalplan for projektet, som er sendt i høring frem til uge 34. Det kan du læse mere om på Randers Kommunes hjemmeside. Dit høringssvar er meget velkomment, hvis du har forslag eller kommentarer til lokalplanen. Du har også mulighed for at kommentere på det konkrete projektforslag, som nogle dygtige arkitekter har udarbejdet sammen med Randers Kommune - det er nemlig også sendt i høring, så vi kan få alle gode ideer og kommentarer med, inden projektet skal planlægges helt ned i detaljen til efteråret. 

Kom og få kaffe og en snak

Tirsdag eftermiddag i Randers Festuge vil repræsentanter fra Randers Kommune være til stede på Justesens Plæne. Vi giver en kop kaffe og indbyder til en snak om det kommende projekt, forslaget til lokalplan og mulighederne for at komme med inputs til projektet. Vi vil medbringe tegninger og visualiseringer af, hvordan plænen måske kommer til at se ud, når projektet er gennemført. 

Har du ikke mulighed for at komme forbi den dag, kan du altid sende dit høringssvar ind via Randers Kommunes høringsportal. 

Læs mere...

Arrangører

Log på