Info

Lør. 20. aug.

10.00 - 16.00
Randers Kunstmuseum
Voksne: 50 kr.
Børn: Gratis
Arrangør: Randers Kunstmuseum

Oplev Kenneth Rasmussens (f. 1971) spektakulære og sanselige installationer, der med organiske former og bløde materialer taler direkte til krop og sanser. Installationerne er strikkede ud af plastikposer, kunstneren har fundet i Randers i perioden 2002-2022. Han har forvandlet skrald til kunst, og hans skabertrang og vilje er stor. Flere af skulpturerne er på størrelse med træer. På udstillingen vises også keramiske skulpturer og linoleumssnit, hvor ord og billeder smelter sammen i finurlige ornameter. Her inddrager Rasmussen sin hverdag i Randers og både høj og lav får kommentarer med på vejen. Det politiske og det intime og personlige kombineres med et fantastisk billedunivers af fabellignede væsener og personager. 

Kenneth Rasmussen har udstillet verden over med sine værker; i Ungarn (2001), Irland (2003), Tyskland (2003, 2011, 2019, 2020), Skotland (2005), Finland (2006, 2008, 2016, 2017, 2020), Japan (2007, 2013, 2014, 2015), New York (2009, 2010, 2011), Australien (2009), Rusland (2011), Sverige (2012), Frankrig (2018), Norge (2017), Sverige (2019). Han har dog aldrig haft en udstilling på et dansk kunstmuseum, heller ikke i hjembyen Randers, hvor han har boet siden 2009. Baggrunden er, at Rasmussen kategoriseres som ’outsider’ kunstner. Nu markerer museet Rasmussens 50-års fødselsdag med en soloudstilling, hvor hans værker præsenteres på lige fod med enhver anden professionel kunstner. Vi glæder os til at møde reaktionerne.

Læs mere, evt. køb billet...

Arrangører

Log på