Info

Lør. 13. aug.

11.30 - 13.00
Justesens Plæne
Entré: Gratis
Arrangør: Scleroseforeningen Lokalafdeling Randers

Rap om Kap i Gudenåen er et arrangement for alle.
Lørdag den 13. august 2022 kl. 11.30 lyder startskuddet til søsætning af 3000 ænder i Gudenåen.
Via en stor kran droppes alle ænderne i vandet ved den Blå Bro Justesen plæne, og flyder herfra hen til mål området ud for Guld-vasen ved Sønderbro.
Strømmen og tilfældighedernes spil vil afgøre ændernes ankomst og dermed, hvem der bliver de heldige, som får andel i præmierne. Stor præmieliste som du kan se på nedenstående link.
Efter startskuddet og på en fornøjelig og spændende måde speakes ændernes på deres vej hen over vandet frem til målet.
Alle kan følge ænderne side om side hele vejen fra start til mål på stien ved Justesens plæne langs med Gudenåen. Ved målet vil en frømand fra Falck sikre, at ænderne samles op i den rækkefølge, de ankommer.
Arrangør af Rap om Kap er Scleroseforeningen Lokalafdeling Randers, som i perioden 15. maj frem til 13. august 2022 vil være på gaden og sælge de 3000 AND-elsbeviser til en stk. pris på kr. 25. Har du ikke haft lejlighed til at købe et Andelsbevis, kan du købe andelsbeviser hos Prima i Houmeden eller nå det fra kl.10.00 på Justesens Plæne den 13. august.
Det er frivillige kræfter, der iscenesætter arrangementet, og overskuddet går ubeskåret til foreningens arbejde.
Data om begivenheden: RAP om KAP er et lotteri, hvor præmieudlodningen sker på baggrund af et væddeløb mellem 3000 plastikænder på Gudenåen i Randers. Den første and i mål løber med førstepræmien og så fremdeles. Hver plastikand repræsenterer et af de solgte andelsbeviser, – andelsbevisets nummer er skrevet på anden, og derved findes vinderen.
Præmierne udleveres umiddelbart lige efter anderæset eller kan afhentes frem til 13. november 2022 på nedenstående adresse.
Vinder numre offentliggøres i den lokale avis Randers Onsdag, den 24. august 2022.
Data: Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende patientforening, som arbejder for indsamlede midler. Foreningens aktiviteter omfatter forskning, patientstøtte, information samt drift af 2 sclerosehospitaler og en ferieby.
Foreningen støttes af mere end 55.000 medlemmer og bidragsydere. Der er i dag knap 18000 registrerede danskere med diagnosen sclerose.

For yderligere information: Scleroseforeningen Lokalafdeling Randers, eventkoordinator:
Flemming Sørensen, Ålborggade 24, 8940 Randers SV mail: fselsuget@me.com mobil: 2819 7399

Læs mere...

Arrangører

Log på