Info

Man. 16. aug.

14.00 - 16.00
Helenestræde
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Musikfond

David og Henning har spillet sammen i flere år. Når de optræder som Wild Rover er det med et repertoire hovedsagligt bestående af keltisk, irsk og skotsk musik.

De spiller også meget andet. Det kan være alt fra salmer og viser til Kai Normann Andersen melodier og rock’n roll

CV

David Glowasky

David er uddannet med en bachelor degree i musik fra Calgary University of Music. Han har spillet med Calgary Symphony Orchestra, turneret og lavet TV optræden med mange store navne i U.S.A og Canada. David optrådte bl.a. ved det store show som afsluttede de olympiske vintelege i Calgary 1988. Gennem sit kunstnerbureau Limelight Entertainment har David leveret underholdning i Canada, U.S.A. og Europa. Han har gennem flere år været fast engageret på hotellerne i Banff i Rocky Mountains og til det store årlige rodeo Stampede i Calgary. David har været engageret med den irske grand prix vinder Johnny Logan og desuden indspillet med en række danske og udenlandske kunstnere. Han behersker mange genrer og stilarter og har et stort repertoire indenfor både klassisk, jazz, swing, r/b, country, folk og specielt irsk, keltisk musik. David er en dygtig og alsidig musiker som spiller smukt og udtryksfuldt og med stor indlevelse.

Henning Kragh

Henning har spillet musik siden midten af 60’ erne og har i 1970 indspillet med rockguppen Cinderella og i 1985 med bluegrassgruppen Caravan. Mange år med dejlige musikalske venner, har givet Henning et stort og alsidigt repertoire indenfor både country, blues, folk og rock. Henning har spillet både til lands til vands og i luften. Fra den Spanske Trappe i Rom til metroen i Paris, på kongelige slotte og skumle bordeller i Mellemøsten.

Arrangører

Log på