Info

Fre. 20. aug.

14.00 - 14.30
Østervold
Entré: Gratis
Arrangør: Andreas Haubjerg

SAMTALe om udstillingen 'En Rigtig Mand'

20. august 2021 kl. 14.00 på østervold.

 

Udstillingsperiode: 31. julii 2021 – 30. september 2021

Udstillingen, En rigtig mand, giver et indblik i 16 mænds personlige fortællinger om at være udsat for forskellige former for vold i nære relationer.

Det er mænd, der er blevet isoleret fra deres børn. Mænd, som har skulle spørge om lov for at se deres venner. Nogle er blevet beskyldt for alt fra incest til stofmisbrug. Andre er blevet slået, bidt, råbt ad og nedværdiget i en grad, så de har mistet troen på sig selv. Det er mænd, som er i en dyb krise og har brug for hjælp til at rejse sig igen.

Forstander på Mandecentret i Randers, Teddy Jalk og dokumentarfotograf Andreas Haubjerg vil i en samtale om udstillingen 'En rigtig mand' komme ind på, hvordan det er at arbejde med voldsramte mænd som krisecenter og hvordan man som fotograf kan sætte fokus på dette emne. Hvorfor er det vigtigt at tale om netop dette emne?

Mange voldsramte mænd bærer på en frygt for ikke at blive taget alvorligt eller blive troet på af sine omgivelser og vælger derfor at holde sin krise for sig selv. En rigtig mand har ikke brug for hjælp, lyder det hos mændene. Men hvad vil det sige, at være en rigtig mand? Deres historier vidner om, at når mænd falder, falder de dybt.

Fælles for alle 16 er, at de fandt fodfæste igen ved at flytte ind på Mandecentret – et sted, hvor mænd kan få husly, støtte og rådgivning. Her findes mænd i alle aldre og udgaver.

Historierne er fortalt til dokumentarfotograf, Andreas Haubjerg, som har rejst landet rundt for at tale med voldsramte mænd, der er tilknyttet et af Mandecentrets seks afdelinger. Projektet viser et lille udsnit af de problemstillinger, som den voldsramte mand kan være udsat for. På udstillingen kan du se, læse og lytte til mændenes historier, som de selv har indtalt.

Læs mere...

Arrangører

Log på