Info

Tor. 19. aug.

09.00 - 21.00
Fuglehuset v. Randers Naturskole
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

TID: 19. aug. kl. 09.00-21.00
KATEGORI: Performance
RUTE: Info følger
DELTAG: Vandringen kan opleves online, eller du kan gå med noget af vejen – info følger. Har du hverdags-gåture i kraft af dit hverv eller anden rutinemæssig praksis, som du gerne vil invitere Nina og andre borgere til at forfølge for en kort stund? Læs mere nedenfor.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

LYDEN UNDER OVERFLADEN

I Lyden Under Overfladen undersøger jeg nogle af de utallige vandringer, der allerede findes blandt randrusianere, i en ny landskabsmæssig kontekst.

Min vandring har to ben:

1. Jeg ser på vandringer og gåture, der er blevet til så stærke vaner i arbejdsdagen, at vi ikke lægger mærke til dem længere:
Ture op og ned ad trapper
eller hen til frokostbordet
eller mellem adskillige lokationer på arbejdspladsen.

Jeg har kontaktet randrusianere med vidt forskellige arbejdsgange for at skabe et mangefacetteret portræt af byens små og store hverdagsruter.

 

2. Jeg skærer gummisålerne i mine sko op og placerer mikrofoner, som opsamler lyden af mine skridt mod overfladen. Rytmen ændrer sig med de forskellige portrætter af gåture. Tekstur og klang ændrer sig med landskabets skiften.

Mens jeg går, udforsker jeg, hvad en gåtur og et landskab, der normalt ikke mødes, gør ved hinanden. Hvordan kan et højt tempo fra fødegangen påvirke vores oplevelse af skoven? Hvordan kan en stejl bakke påvirke den langsomme slentren hen mod kaffemaskinen?

Et sonisk billede opsamles gennem mine sko og selve det at vandre – et lyddokument af de gåture, der findes lige under hverdagens overflade, og samtidig et dokument, der helt reelt afspejler landskabets skiftende lag. Materialet klippes sammen til et kort lydtrack efter turens slut.

 

DELTAG

PÅ VANDRING: Publikum er inviteret til at gå med i andre randrusianeres fodspor for en stund. 3 steder på ruten kan man møde mig i et tempo eller på en særlig distance fastsat ud fra en randrusianers gå-rutine. Mere info følger.

MED INSPIRATION TIL VANDRING: Har du som randrusianer en rute, du har gået så ofte, at du næsten ikke lægger mærke til den længere? Eller en rute, du finder særlig for din færd i byen, f.eks. ifm. dit arbejde? Fra skrivebordet til kaffemaskinen? Fra din hoveddør over til din bedste ven? Op og ned ad trapperne på din arbejdsplads? Hjem fra fodboldkamp?

Jeg søger inputs om korte og lange ture, dem som slentres, og dem som løbes, og alt indimellem. Jeg ønsker at få bittesmå indblik i mange forskellige arbejdsgange og hverdagsruter og vil bygge min vandring op om dette. Skriv til mig, og indgå i et patchwork af randrusianeres gåture: ninatindjensen@gmail.com – senest 10. aug.

Arrangører

Log på