Info

Ons. 18. aug.

07.00 - 19.00
Fuglehuset v. Randers Naturskole
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

TID: 18. aug. kl. 07.00-19.00
KATEGORI: Performance
START: Fuglehuset ved Randers Naturskole / Slut: Stevnstrup Strand-Gudenåen
DELTAG: Du kan komme med på vandringen og møde Pia på de følgende stop:
-Kl.11 Stop lige efter under motorvejen – Naturfotograf Bjarne Riis Nygaard.
-Kl.13 Chr. III Kanal, hvor Historiker og økonom Lars Stegsted Rasmussen fortæller historien om kanalen.
-Kl.16 Fladbro – møde med Kokken Emil Von Bezon urter.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

NUTID MED RØDDER I FORTID

Tag med på en gåtur fra nutiden mod fortiden, som byder på en undersøgelse af plantevæksten på vores vej. Vi bevæger os gennem et område af små, snoede veje, på diget, et stykke pramdragesti, fladskove, fjord- og engområder, forbi bølgende marker og græssende køer og op på et højdedrag med betagende udsigter over marker og Stevnstrup.

Vi følger en del af en af Danmarks eneste floder – Gudenåen. Vi vil kigge efter planter på turen, som kan dateres tilbage til det tidspunkt, hvor de første mennesker bosatte sig i området. På min vandring vil jeg nysgerrigt indsamle flora som en etnolog og arkæolog i marken.

Jeg vil omdanne plantevækster til fotoværker via teknikken cyanotypi, som efterlader fotoet cyanblåt, og de vil blive vævet ind i samtale med naturfotograf Bjarne Riis Nygaard. Vi møder også kokken Emil Von Bezon fra Fladbro Kro på urtejagt i skovens skattekammer og historiker og økonom Lars Stegsted Rasmussen. Og måske vil der være andre overraskelser i form af relationer på turens nedslagssteder.

Firmaet Vink sponsorerer pladerne til cyanotypi.

 

OM KUNSTNEREN

Som billedhugger, ekspederende grafiker, menneske, samfundsborger, verdensborger, underviser, mentor, fagpolitisk, m.m. omformer Pia Græsbøll sine iagttagelser, refleksioner og observationer. Efter en rum tid efterlader alle disse indtryk sig til et spir, der vokser sig til et værk. Værkerne er mit personlige aftryk, mine kommentarer til samfundet.

Gennem sin undervisning og mentoring skaber hun ligeledes et rum til undren, hvor udveksling af idéer og dannelse kan starte. Et rum for nuet, hvor der er plads til at lytte til hinanden.

Kodeordene – eller måske nærmere den røde tråd gennem Pias tilgang – er: legende, materialeundersøgende, nysgerrig, procesorienteret, natur, relationer, frihed, humor, overraskende og et åbent sind.

Arrangører

Log på