Info

Lør. 14. aug.

11.00 - 16.00
HELLIGÅNDSHUSET
Entré: Gratis
Arrangør: randers kunstforening

De 3 kunstnere har tidligere enkeltvis bidraget med udstillinger og litografier. Nu er de samlet på en udstilling i Helligåndshuset. Byen kan være stolte af dem og festugens gæster kan glæde sig til et spændende gensyn, hvor vi skal se, hvordan de har udviklet sig. De tre kunstnere har meget på hjertet og en flot uddannelse bag sig.:
Iben Dalgaard (f. 1961) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1989-96. Hun havde den første soloudstilling Another Transfer i Kunstforeningen i 1996. Siden har Iben deltaget i flere af Kunstmuseets udstillinger og hun er også repræsenteret i museets samling. Desuden har hun et fornemt CV, der fortæller om en flot kunstnerisk karriere.

Anne Sofie Meldgård (f. 1974) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1994 – 2000. Hun lavede fire fine tryk til Kunstforeningens medlemmer i 2005 og en mindre udstilling HJEM. Siden har hun i 2014 haft en flot soloudstilling på Randers Kunstmuseum, som også blev vist på Bornholms Kunstmuseum. Hun har haft flere soloudstillinger, bl.a. på Himmerlands Kunstmuseum i 2018. Anne Sofie bor nu på Bornholm, hvor hun arbejder meget målrettet, seriøst og flot med sin kunst.

Mette Rishøj (f. 1972) lavede i 2012 tre litografier til Kunstforeningens medlemmer i samarbejde med Spar Nord. Mette er født med et stort kunstnerisk gen, der sætter hende i konstant bevægelse. Hun udfordrer hele det kunstneriske univers. Hun arbejder bl.a. med maleri, grafik, keramik og genbrug. Altid på vej og undersøgende. Hun har lavet et fint maleri ved Spar Nords lokaler og senest et maleri til Randers Statsskole.

Der er fernisering på udstillingen lørdag den 14. august kl. 11.00.

Arrangører

Log på