Info

Tir. 13. Aug.

20.00 - 22.00
Turbinen
Entré: 150 kr.
Arrangør: Folkemusik i Randers

Elmøe og Hoffmann vandt Danish Music Awards Folk 2015 og blev såvel Årets Nye Talent som vinder af Katapult Talentkonkurrencen 2018. Nu er de klar til festugekoncert i Turbinen.

Bag navnet gemmer sig en ung og medrivende gruppe, der de seneste 4 år har rejst Danmark tyndt for at dele deres musik og hente inspiration fra alle hjørner af landet. Sammen udfordrer de den traditionelle nordiske folkemusik og fornyer genren med egne numre.

 

Emma Elmøe har spillet klassisk musik siden barnsben, mens Villads Hoffmann har rødder i heavy metal. De har kendt hinanden altid, men først i deres sene teenageår opdagede de, hvordan deres talent kunne forenes, og sammen har de fundet et fælles grundlag i den nordiske tone tilføjet det bedste fra de tos musikalske baggrund i form af melodi og energi.

I april 2018 udgav de deres debutalbum 'Vandkanten, og på albummet medvirker ligeledes den talentfulde pianist Julian Svejgaard, der med sit klangfulde klaverspil tilføjer musikken nye vinkler. Han er også med på scenen i Randers.

 

Med fængende melodier og en helt særlig musikalsk kemi viser Elmøe og Hoffmann stærkt sammenspil og en smittende spilleglæde, der kan mærkes helt ud i publikum. På sidste års Tønder Festival var både publikum og anmeldere begejstrede, og nu gælder det så Turbinen.

 

Der er rabat - 50 kr. - hvis du er medlem af Folkemusik i Randers. Medlemskort købes på www.turbinen.dk og giver rabat (4 billetter pr. gang) til en række koncerter resten af året.

Læs mere, evt. køb billet...

Arrangører

Log på